Metaltape

Vi oplever til tider, at vi skal forsøge at komme med en magnetisk løsning, hvor det viser sig, at emnet, som magneterne skal hæfte på, ikke er magnetisk modtagelig. Derfor er vi kommet på ideen om at lave en modpol.

Vi har allerede vores metalskiver: metalskive med klæb eller metalskive med nedsænket skruehul, som er perfekte til vores rå-, potte- eller gummimagneter.

Men nu har vi også løsningen til dem, som ønsker at dække et længere stykke.


Som udgangspunkt fås metaltapen i samme bredder som vores magnettape. På den måde opnår man en skjult løsning og et perfekt match. Metalbåndet er produceret i stål og belagt med en hvid lak for at beskytte mod rust.


Stålbåndet kommer med TESA klæb, men kan også produceres med standard klæb eller skum klæb (ved mængder), blot tag kontakt til salgsafdelingen på post@larko.dk eller på telefon +45 39 65 48 00.