En polede magneter

Alle kendte magneter har to poler - en nord- og sydpol.

Det er imidlertid nu lykkedes forskere at demonstrere den såkaldte magnetiske monopol i laboratoriet i et ekstremt koldt materiale. Den magnetiske monopol er en magnetisk ladning, som kun har en pol - enten en nordpol eller sydpol og aldrig begge dele. Den trækker så at sige kun i én retning.  

Den magnetiske monopol har indtil nu kun været et hypotetisk fænomen, der blev forudsagt af den berømte fysiker Paul Dirac for mere end 80 år siden. Det er lykkedes forskerne at bevise eksistensen af den magnetiske monopol ved at nedkøle rubidium atomer til 273,15 minusgrader, som er det absolutte nulpunkt. Ved så lave temperaturer opfører atomerne sig anderledes og på denne måde kunne forskerne skabe et kunstigt magnetisk felt, hvor de kunne undersøge, præcis hvordan elektronerne reagerer. 

Og resultatet: Elektronerne lavede små hvirvler, som Paul Dirac sagde, at de ville gøre ved mødet med en magnetisk monopol.

Selvom eksperimentet ikke beviser, at disse monopoler eksisterer uden for laboratoriet i andre magnetsystemer, vil det kunne hjælpe fremtidige fysikere til at vide, hvad de skal kigge efter i naturen.

Læs mere om den magnetiske monopol på livescience.com og på videnskab.dk.