Larko Magnet: Achilles certificeret
Larko godkendt leverandør til offshore.
I takt med at antallet af offshore konstruktioner vokser hvert år, bliver der i stigende grad stillet større og mere omfattende krav til samtlige komponenter, der anvendes på offshore anlæg. Hver enkelt produktionsdel spiller en afgørende rolle for konstruktionen og kræver et særligt højt kvalitetsniveau og lave tolerancer.
Larko Magnet er internationalt certificeret hos Achilles/Sellihca og dermed en del af det anerkendte kvalifikationssystem ”Sellihca Nordic Utility Pre-Qualification System”. Certificeringen giver vores kunder inden for offshore branchen sikkerhed for vores pålidelighed som leverandør og garanti for, at vi producerer gennemtestede magnetsystemer af højeste kvalitet. Med kvalifikationssystemet i ryggen er vi i endnu højere grad i stand til at imødekomme de stigende krav, omverdenen stiller til vores magnetsystemer.
Kvalitet og fleksibilitet
De vanskelige vind- og vejrforhold for anlæg til havs er en komplicerende faktor, der skal tages højde for helt fra produktudviklingens spæde faser. Det kræver et solidt erfaringsgrundlag og gennemtestede produktionsmetoder for at skabe de rette produkter, hvor kravene om kvalitet og fleksibilitet i anvendelsen er altafgørende.
Larko Magnets kvalitetsserie af Protego Gummimagneter bliver løbende kvalitetstestet for at sikre den rette magnetisme, tolerance og holdbarhed. Den høje kvalitet gør sig gældende i alle delkomponenter af magnetsystemerne, så vi opnår en strømlinet produktserie af kvalitetsmagneter. En konstant videreudvikling af magnetsystemerne finder sted både på produktionsniveau og i udviklingsfasen, så vi altid sætter overliggeren højt.
Larko Magnets team af eksperter inden for feltet rådgiver kunderne fra projektets begyndelse om de muligheder og risici der måtte være forbundet med ethvert projekt, så den rette løsning altid findes.
Kontakt os gerne ved ønske om flere informationer vedr. offshore magnetsystemer